Forside         Clairvoyant         Musiker         Forfatter         Kontakt         Galleri
Der hersker uenighed om hvorvidt vi alle har psykiske evne.

Nogle mener vi alle har evner og til enhver tid kan lære at benytte dem. Andre mener nogle er født med evner og andre uden evner, og endelig er der dem, der mener vi alle er født med evner, men at evnerne ligger i dvale hos nogen, fordi de ikke skal benyttes i dette liv.

Der findes tre psykiske evner: Klarsynet, klarhørelsen og klarfølelsen.
Klarsynet er tilknyttet pandecentret, klarhørelsen er tilknyttet strubecentret og klarfølelsen er tilknyttet hjertecentret.

Det er ikke ualmindeligt at børn har psykiske evner, som ”glemmes” eller forsvinder som voksen. Lyt derfor altid til dit barn, hvis det fortæller om oplevelser med ånder eller afdøde.

Psykiske evner er en gave, der giver stor glæde og megen gavn, hvis man kender til dem og ved hvordan de bruges. Det på trods af, at mange mennesker føler sig utrygge og forvirrede over hvad de ser, hører og føler. Sørg for, at det er dig der styrer dine evner og ikke dine evner der styrer dig, som Gjertrud Berlon altid sagde til os på clairvoyanceskolen. Hvis du har psykiske evner, så lær at bruge dem. Oplev dine evners gaver i stedet for at slås med dem. Psykiske evner er lige så normale som ethvert andet talent.

Det kræver en stor mængde energi at kommunikere via de psykiske evner, uanset om der benyttes klarsyn, klarhørelse eller klarfølelse. Fra det åndelige er de altid interesseret i at kommunikere, men på et tidspunkt er den clairvoyante nødt til at lukke ned, da kommunikationen bliver stærkt forringet efterhånden som den clairvoyante bruger af sin af æteriske energi.