Forside         Clairvoyant         Musiker         Forfatter         Kontakt         Galleri
At være klarsynet vil sige man som clairvoyant er i stand til at se en ånd. Den clairvoyante kan se det billede som ånden vælger at vise. Det kan f.eks. være en afdød der ønsker at vise hvordan han eller hun har set ud.

Nogle afdøde vælger at vise sig selv i hel figur, andre vælger at præsentere sig som et portræt, og atter andre vælger kun at vise en detalje af sig selv.

Den clairvoyante er i stand til at opfatte farver, kendetegn og karakteristika, hvis den afdøde vælger at vise det. Med klarsyn ser man altså kun det, ånden vælger at vise. Vælger ånden at vise hvordan hoveddøren til huset så ud, er det ikke ensbetydende med at den clairvoyante er i stand til at se hele huset.

Er man klarsynet kan ånderne ses på flere forskellige måder. Ånderne kan ses som billeder eller film der opstå inde i ens hoved, men de kan også ses med øjnene. Viser en ånd sig for det fysiske øje, kan ånden ses som en silhuet, som et omrids, som en skygge eller ånden kan ses som man ser enhver anden person.

Ofte ses ånden i et kort glimt, men er man øvet kan ånden ses igennem længere tid