Forside         Clairvoyant         Musiker         Forfatter         Kontakt         Galleri
At være barn, med psykiske evner er ikke let. Barnet har brug for megen støtte fra sine forældre,
og brug for svar på de mange spørgsmål der opstår. Er barnet født af forældre der ikke forstår hvad barnet oplever og kan, kommer barnet i konflikt med sig selv. At leve i og med en verden, som de voksne ikke forstår og fornægter, skaber store problemer.

Børn med psykiske evner bliver ofte bange for mørke, bange for højder, bange for alt nyt og ukendt og generelt utrygge, hvis deres forældre ikke støtter dem og sørger for at finde svar og forklaringer på de spørgsmål og oplevelser barnet har.

Små børn med psykiske evner fortæller gerne hvad de ser og oplever. Det er ganske naturligt for barnet, hvis afdøde mormor pludselig står inde i kosteskabet. Mødes de af uforstående forældre, der betegner oplevelserne som ren fantasi og uvirkeligt, og sker det gentagende gange, holder barnet op med at fortælle om sine oplevelser og isolerer sig i stedet. Der er ingen voksne at tale med, og heller ingen familiemedlemmer der forstår. Forsøger barnet at fortælle sine kammerater hvad det oplever udsættes det ofte for drillerier og mobning. Det sværeste for barnet er, at barnet heller ikke selv forstår hvad der sker.

Mange af de børn jeg taler med har problemer i skolen og problemer på hjemmefronten. Først når forældrene begynder at anerkende hvad barnet kan, kan tingene ændres. Derfor bruger jeg lang tid
på at tale med forældre og forklare dem om den åndelige verden. Forældrene skal forstå hvad det vil sige at se og høre ånder.

Ofte er mødet med ånder skræmmende fordi barnet ikke forstår hvad ånden vil. Så er det vigtigt forældrene træder til og finder en forklaring. Dette sker gerne ved at forældrene kontakter mig, og jeg undersøger forholdene i den åndelige verden.

Børn er som lys i en mørk gang for ånderne. Har ånder brug for hjælp søger de gerne børn, fordi børnene kan opfatte ånden, selv om ånden ikke kan vise sig, eller tilkendegive sig over for barnet. Det er ikke for at skræmme barnet, men udelukkende en bøn om hjælp. Jeg kan hjælpe barnet, ligesom jeg kan hjælpe ånden hvis jeg bliver gjort opmærksom på problemet.

Et barn med psykiske evner har mange spørgsmål, men det er vigtigt man som forældre kun svare på det, der bliver spurgt om. Efterhånden som barnet vokser opstår nye spørgsmål der kræver svar, men barnet har kun brug for de svar det selv søger. Får barnet for mange oplysninger bliver det utrygt. Enhver ting til sin tid. At udvikle sig som barn med psykiske evner kræver tid, forståelse og ro. Der er ingen hast og barnet samler selv den vide det skal bruge, hvis det får mulighed for det.

Jeg taler gerne med børn med psykiske evner, og har altid forældrene med i samtalerne. Samtalen varer så længe som barnet ønsker. Som clairvoyant har jeg ikke lov til til at stille ind på personer under 18 år. Jeg laver derfor ikke nogen clairvoyance, men taler udelukkende med barnet om dets oplevelser, de psykiske evner og den åndelige verden.

Hvis et barn med psykiske evner beder om min hjælp står jeg til rådighed i døgnets 24 timer.

Ring hvis du har brug for hjælp til dit barn.
Tlf: 2339 3147